Danske SPENN Technology bliver tilgængelig for handel i USA, hvor de foruden det danske First North Growth Market nu også kan handles på OTCQB-markedet i USA.

OTCQB er et vækstmarked, der tillader over-the-counter trading i SPENNs ordinære aktier på First North. Dette giver øget synlighed og adgang til aktien i USA, hvilket forventes at medføre øget likviditet i aktien, og skabe større værdi for selskabets eksisterende aktionærer.

I denne forbindelse udtaler CEO, Jens Glaso:

The purpose is to increase access to US investors, to increase volume and liquidity in our security, and to bring greater value to our current and future shareholders. Cross-trading on the OTC Markets will facilitate US investors to trade in our ordinary share in US dollars, with a US ticker symbol, during US Market hours.

SPENN vil forblive børsnoteret I Danmark, og der vil ikke blive udstedt nye aktier for at muliggøre handelen i USA. SPENN afholder i morgen generalforsamling, hvor bestyrelsen forventes at få bemyndigelse til at udstede konvertible gældsbreve og warrants. SPENN har på forhånd modtaget et finansieringstilbud, der giver selskabet 30 mio. NOK gennem et konverterbart lån.