Trophy Games nærmer sig en fuld lancering af selskabets Warhammer spil, og forventer, at det går live i januar.

Trophy Games meddelte i slutningen af september, at spillet var blevet tilgængeligt i en tidlig version i udvalgte lande. Denne udgivelse skrider godt frem, hvorfor den globale lancering nærmer sig.

Hvis det går som planlagt, vil spillet blive lanceret globalt i januar 2022 med muligheden for forhåndsregistrering i december. Trophy Games forventer, at mobil-versionen bliver den største omsætningskilde for spillet.

Trophy Games meddeler desuden, at de har valgt selv at udgive spillet fremfor at få større platforme til at udgive spillet. Det betyder med andre ord, at selskabet tror meget på spillet, og at de kan tjene mere på spillet gennem dets levetid sammenlignet med at få en engangsbetaling upfront.