Det er blevet fredag aften, og vi kan se tilbage på ugen der er gået på de danske minibørser.
Øverst slutter BactiQuant, Seluxit og NORD.investments. BactiQuant har meddelt, at de har modtaget den første ordre fra en stor international pharmavirksomhed. Det sker efter en af verdens førende pharmavirksomheder har godkendt BactiQuants Online® til mikrobiologisk monitorering af råvandskvalitet i en test- og udvælgelsesproces.
RISMA, som stiger 4%, har også været ude med selskabsnyt. De har blandt andet offentliggjort en aftale med ASGOT og Contractbook om en fælles juridisk platform, der er målrettet brancheforeninger. Odico har ligeledes haft en god uge med en stigning på 5%, efter selskabet er indgået en strategisk samarbejdsaftale med et udlejningsfirma.
Der har også været relevant nyt fra andre selskaber. Eksempelvis har Copyright Agent meddelt, at de har indgået en aftale med deres første australske kunde, hvor aftalen omfatter 12 markeder. Trophy Games har været under luppen hos Analyst Group, som har indledt dækning af selskabet med en vurdering af en fair pris per aktie på 9,1 kroner. Aktien lukker ugen i kurs 6,95, hvorfor der baseret ud fra analysen kan være en potentiel upside på 31%.
Donkey Republic har her til eftermiddag meddelt, at de har udvidet deres tilstedeværelse i Belgien. Det sker efter at Lantis og Donkey Republic er nået til enighed om kontrakten i Antwerpen med 1.650 cykler. Kontrakten har en væsentlig betydning for Donkey Republic, der ifølge selskabet vil give en årlig omsætning på 2-3 mio. EUR, når driften er ordentligt oppe at køre. Driften vil begynde i maj 2021, og kontraktens levetid er 10 år.
Ift. børsnoteringer, har både Scandinavian Medical Solutions og Movinn offentliggjort resultatet af udbuddet, hvor førstnævnte blev overtegnet 425%. Movinn blev ikke overtegnet, men lykkedes at hente 30,4 mio. kroner. Begge selskaber har første handelsdag i næste uge.
No comments! Be the first commenter?