Brain+ kunne i sidste uge meddele, at de har indgået et partnerskab med det britiske selskab Quiddity Health som en del af forberedelserne til lanceringen af CST-Assistenten (på engelsk: CST- Therapist Companion), virksomhedens først digitale løsning til at understøtte demensbehandling, i Storbritannien.

Quiddity Health er den førende operatør på markedet for digitale sundhedsløsninger i Storbritannien, og partnerskabet skal være med til at sikre Brain+ den hurtigste og mest effektive  indtræden på det britiske marked. Det er version 2.0 af CST-Therapist Companion, der som det først af selskabets produkter planlægges til lanceres på det britiske marked i tredje kvartal 2024.

Quiddity Health har historisk haft succes med at hjælpe selskaber med innovative digital terapi-produkter med effektivt at lancere på det britiske marked og skalere  kommercielt. På nuværende tidspunkt er  Quiddity Health kommerciel partner for mere end 30 selskaber inden for sundhedssektoren, hvor de står for salg og kommerciel skalering på det britiske marked.

Efter lanceringen af CST-Therapist Companion v2.0 vil Quiddity Health overtage rollen som Brain+’ kommercielle partner og salgsorganisation under en omkostningseffektiv og succesbaseret model, hvor Quiddity Health vil få betaling delvist baseret på den omsætning, der genereres.  De to partnere forventer, at det første salg kan forventes at komme mod slutningen af fjerde kvartal 2024 med en opbygget pipeline til yderligere salg i første kvartal 2025.

I forbindelse med indgåelsen af samarbejdet med Quiddity Health udtalte CEO, Kim Baden-Kristensen:

Jeg er meget glad for at kunne annoncere vores nye partnerskab med Quiddity. I løbet af 2023 er det blevet helt klart for os, at Storbritannien repræsenterer det mest modne marked for CST-Therapist Companion med hensyn til graden af CST-anvendelse, brugertilgængelighed og tilskudsmuligheder for digitale terapier. Dette er blevet bekræftet i vores dialog med teamet hos Quiddity, som har dyb indsigt i det britiske digitale sundhedsmarked og tror på potentialet i vores løsning. Vi vil nu arbejde sammen med Quiddity for at forberede os på en succesfuld markedsføring og sideløbende færdiggøre udviklingen af ​​vores britiske produktversion til kommerciel frigivelse i 3. kvartal 2024.

Brain+ har i dag meddelt at have indstillet den anerkendte ekspert inden for digital sundhed, Tim Juergens som ny bestyrelsesformand. Tim Juergens vil være på valg til selskabets årlige generalforsamling til maj og kommer allerede nu til at indgå i bestyrelsesarbejdet som aktiv observatør og vil bistå ledelsen med markedsstrategi, kapitalrejsning og governance-arbejde.