Scandinavian Medical Solutions meddelte i går, at selskabet har sikret en ny stor aftale inden for udlejningsområdet.

Med kontrakten til en europæisk kunde har Scandinavian Medical Solutions haft særligt fokus på at sikre, at kunden får en unikt tilpasset løsning, som er perfekt afstemt med kundens specifikke krav og behov. Salget udgjorde et beløb større end 2 mio. kroner, og blev derfor offentliggjort i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger over 8,5 mio. kroner i aftalens flerårige løbetid, hvorfor den blev offentliggjort som selskabsmeddelelse.

Forinden denne kontrakt havde Scandinavian Medical Solutions offentliggjort salget af to Siemens CT-scannere til en kunde i Europa, der samlet udgjorde et salg på 3,5-5,0 mio. kroner. I starten af ugen offentliggjorde Scandinavian Medical Solutions, at selskabet havde leveret en brugt high-end GE PET/CT-scanner til en kunde i USA. Dette salg var i intervallet 2,0-3,5 mio. kroner. Scandinavian Medical Solutions har således offentliggjort ordrer for i alt 5,5-8,5 mio. kroner gennem ugen samt en langsigtet kontrakt på yderligere mere end 8,5 mio. kroner.

CPO i Scandinavian Medical Solutions, Jens Hvid Paulsen udtalte ifm. den nye udlejningskontrakt:

Det er utroligt glædeligt, at vi har fået denne flerårige udlejningsaftale på plads. Projektet er utroligt spændende – Kunden var meget specifik i sine krav til udlejningsløsningen – valget faldt på en Siemens MAGNETOM Sola 1.5T, som er den ypperste model i SMS’ udlejningsflåde. Det er vigtigt, at SMS kan tilbyde en bred vifte af systemer til sine udlejningskunder, hvilket vi til fulde kan imødekomme, og her viser vi værdien af en bred agil flåde.