I den kommende uge vil det fortsat være regnskaber og børsnoteringer, som kommer i fokus.
På onsdag leverer Wirtek regnskab for tredje kvartal, hvor Shape Robotics og ViroGates begge leverer regnskab på torsdag.
Tegningsperioden hos Q-Interline sluttede i fredags, og resultatet af udbuddet forventes at komme på tirsdag, hvor første handelsdag forventeligt vil ske ugen efter. Hove startede sin tegningsperiode i torsdags, og løber til den 17. november. Der er derfor fortsat god tid til at sætte sig ind i denne case inden tegningsperioden udløber.
I fredags udsendte Relesys ligeledes en intention to float, og er derfor også på vej mod First North. Relesys er et SaaS-selskab, der hjælper brands som Specsavers, Vestas, Søstrene Grene, Telia og Salling Group med at gøre den interne kommunikation, onboarding, medarbejderudvikling og drift mere intuitiv samt engagerende for medarbejderne. Mere information om børsnoteringen forventes at blive offentliggjort i den kommende uge.
Desuden afholder Valuer.ai og Odico begge generalforsamling på torsdag.
No comments! Be the first commenter?