Audientes meddelte i sidste uge, at de har indgået en distributionsaftale med TD SYNNEX på det japanske marked.

TD SYNNEX (amerikanske Tech Data mergede med japanske SYNNEX i 2021) er en af de ledende distributører på det japanske marked med mere end 200.000 produkter. De skal gennem deres distributionskanaler sørge for at bringe Audientes´ høreapparat Companion ud i detailhandelen inkl. almindelige elektronikbutikker.

I forbindelse med det øgede aktivitetsniveau i Japan har Audientes ansat en Operations Manager, der sammen med Audientes’ bestyrelsesmedlem Hiroshi Maeda vil varetage kerneforretningen og de vigtige lokale forbindelser i Japan. Der er desuden allerede opnået godkendelse af Companion til det japanske marked.

Audientes lancerer den japanske version af Companion den 9. november 2023 på et event på den danske ambassade i Tokyo, og deltager den 15. november 2023 i TD SYNNEX´ Inspire conference i Tokyo, hvor Companion udstilles. Her forventes der at deltage en stor skare af mulige salgskanaler for Audientes. Denne indtrædelse og synlighed i Japan kommer ovenpå, at Audientes har styrket sin kapitalsituation, hvor de forinden aftalen i Japan meddelte, at de har sikret yderligere likviditet for 1 million kroner bl.a. gennem en rettet emission.

I forbindelse med den nye distributionsaftale i Japan udtalte administrerende direktør i Audientes, Steen Thygesen:

We are very proud to make this announcement today. This agreement marks a very tangible step into the Japanese market, where we have received positive interest in our quality hearing solution, Companion by Audientes. Japan has the world’s second highest proportion of people aged over 65 and has approximately 14 million people suffering from some degree of hearing loss. Of these, only 14% have a solution to their hearing loss, and products like Companion can help fill that gap. We look forward to pursuing this opportunity together with TD SYNNEX, as our distribution partner in Japan.