Shape Robotics leverede regnskab inden markedet åbnede i dag. Kort efter markedet åbnede, var Shape Robotics igen nyhedsaktuelle.

Her meddelte Shape Robotics, at de er valgt som leverandør i et stort projekt i Rumænien. Det er Shape Robotics’ datterselskab i Rumænien, der er valgt som underleverandør til et projekt for det rumænske forsvarsministerium. Her skal der installeres ét større og fem mindre teknologilokaler til uddannelsesbrug på officer-akademiet nær Bucharest.

Ordren har en værdi på 2,4 mio. kroner, og teknologilokalerne skal implementeres i Q4 2021. Ordren er desuden ikke relateret til det EU-finansieret projekt i Rumænien, hvor 1.175 skoler skal have et Smart Lab.

Shape Robotics’ CEO, David Johan Christensen udtaler:

Vi oplever i øjeblikket stor interesse fra skoler og uddannelsesinstitutioner der efterspørger hjælp til implementering af teknologiforståelse i undervisningen. Dette projekt er et godt eksempel og demonstrerer samtidigt den stærke synergi og de nye muligheder der opstod ved opkøbet af Shape Robotics’ Rumænske distributør i august.