Det er blevet fredag aften, og vi kan se tilbage på ugen der er gået på den danske vækstbørs.

Øverst slutter Mdundo, som er steget 23%. Mdundo har leveret halvårsregnskab for selskabets skæve regnskabsår. Her meddelte selskabet, at de i december 2021 havde 13,3 mio. aktive månedlige brugere, hvilket var en stigning på 90% YoY. Omsætningen endte på 2,5 mio. kroner i perioden. Derudover har selskabets bestyrelsesformand købt aktier for 170k kroner.

MapsPeople stiger 18%, og har fået omtale hos KapitalWatch og ITWatch, hvor selskabets CEO bl.a. udtalte, at virksomheden allerede i år har indgået nogle partnerskaber, som vil blive offentliggjort til marts. Samtidig blev der sat fokus på selskabets høje vækstambitioner.

Seluxit, Impero, Copyright Agent og Freetrailer stiger alle 10% eller derover. Copyright Agent har indgået en kontrakt med det engelske nyheds- og billedbureau, Click News & Media. Kontrakten indeholder aftale om levering af selskabets full-service IPRaaS i 14 markeder. Samtidig ligger der aftale om løbende at udvide samarbejdet på flere nye markeder i takt med at Copyright Agent åbner disse op.

Freetrailer har indgået en ny partneraftale med Elgiganten, hvor Freetrailer skal levere 115 trailere til Elgigantens svenske varehuse. Efterfølgende vil antallet af trailere være 215 hos Elgiganten i Danmark og Sverige.

Hypefactors er steget 3%, og har meddelt, at de forventer at implementere en ny og meget central komponent i deres kunstige intelligens (AI) i Q2 2022. FOM Technologies er steget 1%, og har opjusteret sine forventninger, så de nu forventer at nå en omsætning på 23,5-24 mio. kroner samt et EBITDA på 1-1,5 mio. kroner i 2021.

Dataproces er også steget 1%, og har bl.a. annonceret en større jysk kommune på både dataanalyse og MARS. Det er nu den 19. kommune til at købe ind på vores MARS platform og den 3. kontrakt indgået på MARS i 2022. Med denne konktrakt er det dermed hver 6. jyske kommune, der har MARS. Derudover har en større sjællandsk kommune købt ind på Min Sag.

I den anden ende slutter fire aktier med et fald på 10% eller derover. Det gælder Astralis, Monsenso, Penneo og SPENN Technology. Astralis har opkøbt aktiemajoriteten i danske PIXEL.TV og forlænget sit omfattende samarbejde med HP.