Det er blevet fredag aften, og vi kan se tilbage på ugen der er gået på de danske minibørser.
Øverst slutter Shape Robotics med en stigning på 32%. Shape Robotics meddelte tidligere på ugen, at de har indgået en distributionsaftale med Raymond Education for alle GCC-lande. Dermed bliver Raymond Education eksklusiv forhandler af Fable Robotter i Sadi Arabien, Kuwait, Qatar, UAE, Bahrain, Oman samt Libanon.
FOM Technologies har også haft fart på med en stigning på 22%. FOM Technologies har fået tildelt en ny kontrakt på Slot die coating udstyr, og meddelte dagen efter, at de tilføjer to nye distributører til det globale distributionsnetværk.
Cessatech, Scape Technologies og Konsolidator stiger også alle med 10% eller derodver.
Regnskabsaktuelle Trophy Games har også haft en god uge med en stigning på 8%. I regnskabet fremgik en omsætningsvækst på 32,3% i første halvår af 2021, hvor opkøbet af Xombat også har været et større tema.
Opkøb har også været et større tema for det andet regnskabsaktuelle First North selskab, Wirtek, som i sidste opjusterede sine forventninger, og i denne uge offentliggjorde Q2 regnskab. I kvartalet oplevede Wirtek en omsætningsvækst på 46%.
No comments! Be the first commenter?