Efter en kortere handelsuge på børsen grundet jul, kan vi nu se tilbage på ugen der er gået på den danske vækstbørsen.
Øverst slutter Dataproces med en stigning på 29%. Dataproces annoncerede mandag en ny jysk kommune på selskabets MARC Fleksløn, hvilket betyder, at Dataproces nu har 28 kommuner på løsningen.
Penneo har også haft en god uge med en stigning på 16%. Penneo har i løbet af ugen annonceret en aftale med Bankdata om at udrulle Penneos Sign-software i Bankdata og otte finansielle institutioner i Danmark. Bankdata er en af de største FinTech-virksomheder i Danmark med mere end 750 ansatte. Derudover dækker Bankdata ca. 20% af markedet for it-løsninger til den finansielle sektor i Danmark.
Cessatech, Brain+, Relesys, Valuer.ai og Scandinavian Medical Solutions stiger alle med 12% eller derover. Scandinavian Medical Solutions har meddelt, at de sælger to Siemens MRI-scannere til kunde i nyt geografisk marked. Ordren, som er en af selskabets hidtil største enkeltordrer, repræsenterer en værdi på 3-5 mio. kroner svarende til 4-6% af den forventede årsomsætning i indeværende regnskabsår.
Blandt andre nyheder kan bl.a. nævnes, at Copyright Agent nu har ansat Poul Oddershede som permanent CEO. Derudover har Konsolidator fået den første Audit-kunde i UK, da selskabet er indgået aftale med et førende britisk revisionsfirma på Konsolidator Audit. Donkey Republic har desuden rejst 41,2 mio. kroner i gældsfinansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal medfinansiere deres ekspansion til hele Antwerpen-regionen i Belgien i 2022.
Trophy Games har været ude med en justering af guidance, hvor selskabet for regnskabsåret 2021 nedjusterer sine omsætningsforventninger til 41-42 mio. kroner mod tidligere 44,7 mio. kroner, og samtidig venter et EBITDA på 1,7-2,3 mio. kroner mod tidligere 6,2 mio. kroner. I 2022 venter selskabet at nå en omsætning på 70-80 mio. kroner mod tidligere 77,9 mio. kroner og et EBITDA på 4-8 mio. kroner mod tidligere 12,3 mio. kroner.
No comments! Be the first commenter?