Konsolidator har i dag lanceret et nyt produkt, nemlig et cloud-ERP-integrationscenter.

Med det nye produkt vil Konsolidator nå ud til en bredere kundebase, hvilket er i overensstemmelse med den nyligt offentliggjorte strategi; Unfolding the potential.

ERP-integrationscentret giver brugere over hele verden mulighed for hurtigt at overføre økonomiske data direkte fra deres ERP-system som Microsoft Business Central til Konsolidator, og derved forbedre datatilgængelighed, kvalitet og produktivitet i konsolideringsprocessen. Med integrationscenteret kan virksomheder, der bruger flere ERP-systemer, uploade alle deres økonomiske data fra hele koncernen til Konsolidator på få sekunder.

Konsolidators CEO, Claus Finderup Grove udtaler:

Vi har hele tiden fokus på, hvordan vi kan simplificere konsolideringsprocessen yderligere for vores kunder, og integrationscentret er endnu et skridt i den retning. I øjeblikket integrerer Konsolidator med Visma e-conomic og Microsoft Business Central, men inden længe frigiver vi integrationer til globale cloud-ERP-systemer som Xero, Sage og QuickBooks. Det betyder endvidere, at vi kan vinde større markedsandele globalt i de engelsktalende lande.