Det er blevet fredag aften, og vi kan se tilbage på ugen der er gået på den danske vækstbørs, hvor de røde farver har domineret.
I toppen slutter de to Spotlight-selskaber, Curasight og CS Medica. Sidstnævnte har leveret årsregnskab for sit skæve regnskabsår, hvor der både var pæn fremgang i top- og bundlinjen.
RISMA, Wirtek, Freetrailer, MapsPeople og ViroGates stiger alle 5% eller derover. RISMA har i dag leveret regnskab for tredje kvartal 2021, hvor selskabet fastholder sine forventninger til 2021, som blev opjusteret tilbage i juni.
Wirtek har underskrevet en langsigtet kontrakt med en ny kunde i Storbritannien inden for den finansielle sektor. Kontrakten viser, at Wirtek fokuserer på internationalisering, hvilket stemmer overens med selskabets vækststrategi frem mod 2025.
MapsPeople har også leveret regnskab for tredje kvartal 2021. I regnskabet fremgår en vækst i ARR på 40%, som især er drevet af vækst i selskabets primære produkt, MapsIndoors, som er vækstet 63%. MapsPeople justerede samtidig sine forventninger en smule, og forventer nu at nå en ARR på 41-45 mio. kroner mod tidligere 44,3 mio. kroner.
SPENN Technology og Dataproces slutter også begge ugen i grønt, efter begge selskaber har været nyhedsaktuelle. SPENN har bl.a. indgået en aftale med Zambia National Marketers Credit Association, som vil åbne op for SPENNs platform for deres medlemmer. Dataproces har fået den 15. kommune med på MARS-platformen. Derudover er en større sjællandsk kommune kommet med på MARC Fleksløn, så 23 kommuner nu er på denne løsning.
Som nævnt, er det de røde farver, som har domineret i denne uge, hvor der har været mange begivenheder.
Audientes startede ugen med at udvide antallet af samarbejdspartnere, så selskabet nu har fire samarbejdspartnere. Oprindeligt var Audientes egne forventninger at nå tre samarbejdspartnere inden udgangen af 2021. Senere på ugen offentliggjorde Audientes kvartalsregnskab for Q3, hvor selskabet måtte nedjustere sine omsætningsforventninger grundet logistikproblemer. Ifølge selskabet er der tale om en salgsforskydning.
Shape Robotics har meddelt, at selskabet er valgt som underleverandør i et projekt i Rumænien. Fjerde kvartal 2021 bliver med stor sandsynlighed det bedste kvartal nogensinde for selskabet, hvor det lige nu ser ud til, at selskabet har sikret en højere omsætning i Q4 end i hele 2020.
SameSystem har fået den globale kosmetikvirksomhed, KIKO Milano med på en prøveperiode. Det betyder, at SameSystems WTM-løsning vil blive implementeret i KIKO Milanos 188 butikker i Frankrig, hvilket forventeligt vil starte i februar 2022.
Donkey Republic er i dag indgået et samarbejde med GLS Bank om at styrke og støtte tyske virksomheder, byer og kommuner økonomisk i udviklingen af bæredygtige delecykel-projekter. Scandinavian Medical Solutions har også været nyhedsaktuelle i dag, hvor de har opjusteret sine forventninger og indgået to millionkontrakter.
No comments! Be the first commenter?